LANDET (2016)
LANGHÅREDE LEDDELØSE LONE
mageløse mystiske marie
hun ved aldrig præcis hvad hun vil sie
men hendes knaldrøde hår og perfekte store lår
får mig til at glemme alt der var igår
og får den største del af min hjerne - til at sie jeg skal blie
temmelig trøstesløse trine
det' sgu svært at få hende til at grine
men hendes alvorsord går alligevel ombord
og hendes empati er helt ufattelig stor
hun er lige gået fra smør - til margarine
herlige humørfyldte hanna
hende ku der godt bli en go mand af
stærk som en okse og rigtig go til bold
hun springer ud i vandet selvom det er pissekoldt
men når alting går i kage er hun go – til at få forstand af.
puritanske påståelige pia
ufatteligt så kedelig man ka bli af
at vide hvad man vil når der ik' er kage til
så jeg sætter meget gerne mine uvaner i spil
- for det blir jeg selv - så dejligt farverig af
Sirlige og sande Susanne
Med det tredje øje i sin pande
Hun lugter langt væk af yoga og sex
Hvordan ka verden være så kompleks
Hun har lige købt sig en ny - næseskylle-kande
Langhårede leddeløse Lone
Hun måtte sgu gerne bli min kone
Hendes duftende hår der bølger når hun går
Hun gør nogen ting jeg rigtig godt forstår
Så jeg er lige gået gang med at bygge - hende en trone
LAD OS LÆGGE VORES VÅBEN
lad os lægge vores våben
lad os standse lige her
lad vores hjertedør stå åben
bare et angrebs-frikvartér
lad os lægge vores våben
studere bjælken for en stund
ikke mere råben
sprede håb fra mund til mund
lad os bare vende kåben,
bide hovedet af al skam
lade armene holde døgnåbent
få noget langt federe igang
vi modarbejder alt dét vi ik' kan forstå
og kan ikke forstå at det hele går i stå
hvordan blev der så koldt her ?
vi er bange for alt der ikke ligner os selv
og vores solidaritet rimer på finansiel
hvordan blev der så tomt her ?
lad os lægge vores våben
det er let og ligetil
lad os lægge vores våben
det er jo dét vi gerne vil
vi håber intenst at det her show kun er for sjov
og at vi kan købe os ud for penge
men der er en lidt mere seriøs regning på vej
og den kommer inden længe
mens vi ligger, ligger i vores små senge
slut, slut med den vante gænge
så la os lægge vores våben
vi er vor's egne fjender
lad os lægge vores våben
før vores hjerter forsvinder
la os lægge vores våben
det er på høje tid
ikke mere råben
vi har ikke råd til splid
KÆRLIGHED ER FRED
vi sidder under månen på græsset
og snakker om kærlighed
er den til, er den her er den bare noget pop
kan den overleve alt for stor ærlighed
er den bare et venskab med sukker på
kommer den i problemer
hvis man er helt sig selv
er den en konto man kan hæve på
uden at komme i gæld
elsker du din kat lisså meget som fjolset her
og er det ok og bare sån det er
/:kærlighed er fred:/
kan vi glædes over at være til
på samme tid og sted
nyde mad og vind og vejr, uden mål og med
så er vi måske tæt nok på noget vi ku forstå
/:kærlighed er fred:/
vi sidder i træet ved huset
og snakker om kærlighed
kan man øve sig på den
skal man bare la den passe sig selv
kan man elske flere på samme tid
med en særlig ærlighed
:/kærlighed er fred/:
vi sidder på stranden ved havet
og snakker om kærlighed
var den her er den væk ka vi finde den igen
vi er ik blevet meget klogere
men vi har det rart
det' noget med tillid – helt åbenbart
/:kærlighed er fred:/
MIN GRÆDEPIGE
hun græder når jeg kommer
hun græder når jeg går
hun har grædt en deciliter
siden i går
hun har så mange følelser
og de skal jo ud et sted
der er lidt fugtigt derhjemme
det er der ikke noget at gøre ved
hun ka græde for os begge
for et helt håndboldhold
ka græde "sejle op ad åen"
far dur til moll
vi har lige fået
en affugter derhjemme
når der er dame-film på skærmen
skal man huske at tænde
min marie er min grædepige
og vi passer så godt sammen
hun er blød og jeg er tør
vi kalder os hr fryd og fru gammen
min marie er en grædepige
hun er min for evigt fordi
/:hun føler alt der skal føles
og så er jeg selv fri :/
efter vi fik kabel tv
er det blevet dyrt
nyt gulv i stuen
og indtil flere styrt
begravelse og bryllup
tag gummistøvler på
hvor kommer alt det vand fra
det ka jeg ik´forstå
min marie er min grædepige. . . .
min græde marie - hun er så sød
og hver gang hun græder
så blir jeg selv blød
MASSER AF TID
vinden stryger mine skjorter
kaffen smager som lavet af gud
tre tøjklemmer i min lomme
er jeg holdt op med at regne den ud
katten strækker sig i solen
den ska ikke ha lavet en skid
kæresten løfter op i kjolen
og vi har masser af tid
tid til at leve tid til at dø
vi ender samme sted alligevel
tid til at lege de lege vi godt ka li
tid til at græde og tænke os om
og glemme det hele igen
vi har masser af tid
uåbnet post i bunker
vores tøj ligger overalt
men hvad betyder rod og en regning
når man kan smage livets salt
tid til at leve, tid til at dø
vi ender samme sted alligevel
tid til at lege de lege vi godt ka li
tid til at miste og finde igen
og glædes over vejen derhen
vi har masser af tid
katten har fanget en gråspurv
leger en leg den godt ka li
kan du ta alt dit tøj af
før jeg har talt til ti
tid til at leve, tid til at dø . . .
DETTE LILLE LAND
i disse i vort land så kolde tider
hvor vi glemmer det som hjerterne har lært
hvor vi undres over egne nye sider
mens vi kaster vrag på det som vi har kært
har vi mistet vores forstand
i dette lille land
i selvskabt angst og had og dybe dale
blir vi fanget ind i dumhedens spiral
vores overblik går effektivt i dvale
mens vi trøster os med ubegrundet pral
har vi mistet vores forstand
i dette lille land
vi peger ud og sir at det er de andre
der er skyld i at det hele går i ged
alt blir godt hvis bare de ville udvandre
og det er ikke noget vi tror
det er noget vi ved
har vi mistet vores forstand
i dette lille land
vi tror at vi kan træde på vor næste
uden at vi sætter os i gæld
og vi syns at vi alligvel er de bedste
og glemmer at den næste er os selv
og glemmer at den næste er os selv
og glemmer at den næste er os selv
har vi mistet vores forstand
i dette lille land