top of page

FEEDBACK: KIRKEDUO OG SOLO

​​​​​

​​​​​

"Det var en helt fantastisk festivalgudstjeneste. Jeg har fået så mange glade tilbagemeldinger fra alle sider, og flere fra menighedsrådet har det samme. Jeg tror faktisk, det er den mest roste festivalgudstjeneste, vi har haft i de år, jeg har været her! Eleverne fra overbygningsskolen, som var med, var også begejstrede og sagde til de andre, som ikke havde deltaget, at de virkelig var gået glip af noget! Sådan!”


Kirsten Elisabeth Christensen – Tønder Kristkirke

 

​

“Jens Lysdal og Dan Hemmer gjorde i januar måned, takket være en meget inspireret, og indlevet koncert, en ganske almindelig søndag i Kirke Hyllinge kirke til noget helt særligt.

Det fine samspil mellem Jens Lysdal på guitarer og sang og Dan Hemmer på kirkeorgel – og ikke mindst mellem musikerne og publikum - fyldte rummet og sindet, så man gik stærkt opløftet og
beriget derfra. Det var en koncert med et skyhøjt musikalsk niveau, humor, intensitet og ekspressivitet”.

​

Helene Rasmussen – Kirke Hyllinge kirke

​


"Jakobskirken (Roskilde) åbnede sit årlige sommerprogram med et brag af en udsolgt koncert (250 solgte billetter) med musikerne Jens Lysdal og Bjarke Falgren.
De to musikere leverede en fantastisk velklingende og afvekslende koncert på et skyhøjt musikalsk niveau, samtidigt med at det hele foregik i en afslappet stemning med god kontakt til de fremmødte.
Publikum - mange kommende langvejs fra - fik i den grad det de var kommet efter".

​

Henrik Bjørnum - organist ved Jakobskirken, Roskilde

​

​

"Orø Kirke havde i oktober 2025 besøg af Jens Lysdal til en solokoncert.
Kirken var rigtig godt besøgt. Jens Lysdal er en fremragende guitarist, sanger og sangskriver.
Hans sange handler ofte om det nære hverdagsliv. De er vedkommende - ind i mellem helt rørende - og hans afslappede og imødekommende optræden fører publikum ind i sangenes univers. Koncerten passede perfekt ind i vores kirkerum.
Da folk rejste sig efter koncerten fornemmede jeg en stemning af varme, glæde og tilfredsstillelse, og jeg har siden fået mange gode tilbagemeldinger.
Jeg anbefaler på det varmeste en kirkekoncert med Jens Lysdal".

Paul Banks - formand for Orø menighedsråd

 


"En kirkekoncert med Jens Lysdal og Dan Hemmer gør indtryk.

Fra det øjeblik at første tone slås an, er du som publikum inviteret venligt indenfor. Og der er plads til alle i deres musikalske univers. Uanset om du er førstegangslytter eller erfaren lytter, må du overgive dig til Lysdals unikke stemme, det sublime guitarspil, orgelspil og sammenspil.

Oplevelsen forstærkes yderligere af et helt utroligt nærvær, både musikalsk, men også over for publikum, som igen og igen inviteres indenfor. Et nærvær der også har en rigtig fin fornemmelse for kirkerummet.

Fem kvarter med Lysdals musik var alt der skulle til for, at mit indre batteri igen stod på ”fuldt opladet”.

En kirkekoncert der efterlader et aftryk der varmer både sjæl og ører i dagene der følger".


Carsten Ulits - Bislev Kirke

 

​

“I april havde vi besøg af Jens Lysdal og Dan Hemmer i Bjergsted Kirke.

De medvirkede til, at en fuld kirke fik en fantastisk aften med både alvor og lethed. De tos overlegne forhold til deres instrumenter og indbyrdes samspil, skabte en unik, varm og stemningsfuld scene i kirkerummet og musikken blev undervejs krydret med sjove historier og tør humor”.

​

Christina Morsing – Bjergsted kirke

 

​

"En meget stemningsfuld koncert i Tveje Merløse kirke for fulde huse. Lysdal leverede sangene med sin varme bløde stemme, så teksterne gik rent ind følelsesmæssigt, og understøttede sangenes historier og budskaber med små underfundige kommentarer undervejs. En meget anbefalelsesværdig konstellation som fungerer overordentligt godt i et kirkerum".


Marianne Ljungberg-Jensen - Tveje-Merløse Kirke

 

​

"Med titler som Kærlighed er fred, Hjertekamre og Paradis til låns gik Jens Lysdals dejlige sangstemme og sangtekster lige i hjertet på de mange fremmødte og op i en højere enhed med blandt andet kærlighedslovprisningens ord oplæst fra Bibelen.

Det er som om, Jens Lysdal i sine tekster fanger det guddommelige i hverdagen, så kærligheden imellem os både bliver til at forstå og stadig fremstår som en gave fra oven".

​

Nina Raunkjær - Hørsholm Kirke

​

Jens Lysdal, Bjarke Falgren, Dan Hemmer
bottom of page