PARADIS TIL LÅNS (2022)
INGENTING KOMMER AF SIG SELV
ingenting kommer af sig selv
over eller under himlens hvælv
vi får hvad vi gir og vi blir hvad vi sir
vi er hvad vi gør og vi syns det vi tør
vi ka dét vi vil og vi får dét vi bér om
ingenting kommer af sig selv
ingen krig ingen bagatel
det går som det går og vi får det vi får
vi er kun så frie som dét vi tør sige
vi ved hvem vi er men vi blir det vi tier om
Vi er fri til at gi til at gå eller bli
nogen gange for små til at gøre det
vi inderst inde vil inderst inde vil
​
ingenting kommer af sig selv
over eller under himlens hvælv
vi ved hvad der sker og at tiden er knap
båden er læk og søen er krap
vi tror det' en leg vi tror det' et spil
og at Gud kan redde os hvis bare han vil
vi har kun en jord og det' er den vi bor på
det går som det går og vi får det vi får
vi har kun ét liv og vi når det vi når
vi har dét der skal til, hvis bare vi vil
hvis vi ved hvad vi vil skal der ingenting til
vi er fri til at gi til at gå eller bli...
SIDDER HER VED HAVET
sidder her ved havet
strækker mine øjne ud
skal ik' ha noget lavet
skal ik' snak med nogen gud
​
kigger op i luften
der’ en stjerne der’ et fly
en ufattelig gammel
den anden næsten ny
​
kan høre vandet skvulpe
der er en måge der en dunk
jeg trækker vejret dybt
ahh de siger det er sundt
åh åh åh......
​
har siddet her en time
der er lidt mere ro
der er langt til det sublime
men det er godt at sidde og glo
​
min ene fod den sover
der er slet ingen kontakt
jeg prøver at ignorere det
med al min hjernemagt
åh åh åh......
​
jeg tænker kun i billeder
der er slet ingen ord
de fleste billeder handler
om vores smukke jord
solen den er rød nu
den er væk om et kvarter
men det kommer sikkert an på
hvorfra det er man ser
åh åh åh......
​
VORES SOMMERHUS PÅ ALS
der var altid sol ved vores sommerhus
og glemte skænderier og dårligt vejr
jeg ka huske duften i vores sommerhus
kaffe tang og nyslået græs
og den dér fluespray
der var masser af børn ved vores sommerhus
ole og maria peter og pia og lille kaj
VED VORES SOMMERHUS PÅ ALS
bilruden fyldt med flade fluer
når vi tog til vores sommerhus
som far tørred’ af på den sidste tankstation
jeg måtte snitte med kniv
når vi var i vores sommerhus
og mor blev sur sagde det var uansvarligt
farfar bygged en gynge ved vores sommerhus
ole kaj og peter faldt af otte buler dén dag
VED VORES SOMMERHUS PÅ ALS
​
sol og sand og saftevand
ved vores sommerhus
alting var sandt alt andet forsvandt
når vi var i vores sommerhus
havet tog stranden ved vores sommerhus
så var der bare sten
som man ku kaste i vandet
lyshårede anna ved vores sommerhus
for allerførste gang en ny og mærklig sang
vi leged' hele dagen til solen gik ned
det blev bare ved og ved
til de voksne blev bange og gik ud for at lede
​
VED VORES SOMMERHUS PÅ ALS
se der kommer færgen ved vores sommerhus
den sejler til mommark
det’var os den vej vi kom
vi har børnene med
de skal se vores sommerhus
hvor far han leged’ og alt var godt
men de kigger i iphone
på vej til vores sommerhus
de har aldrig været der og de vil hellre i legoland - meget meget hellere
bare ét sving til så ser vi vores sommerhus
men der er ikke noget sommerhus
det er skyllet væk
VORES SOMMERHUS PÅ ALS
sol og sand og saftevand . . . . .
DU ER MIN HOPPEBORG
du er min hoppeborg mit luftkastel
min varmedunk min kolde skalpel
min sækkepibe min englebasun
min fnugrulle min bomuldshund
mit ét og alt og min pauseklovn,
min haute cuisine og min torskerogn
mit overjeg og mit underliv
du er selve nu'et mit kommunearkiv
du er min pyroman
min brandstation
mit første bud min sidste bastion
min hjertestarter min bremseklods
min villigpige og en egotrods
mit skattekammer min totale ruin
min lagereddike min årgangsvin
min pærevælling mit digitale kompas
du er klar logik og vrøvl en masse
min alvorstunge plathumorist
min poptøs min solo-cellist
min pyntedukke min nøgenhed
min standup baby når du lægger mig ned
du er min pyroman
min brandstation....
min moralske vogter mit skattely
du er bælgsort nat og morgengry
min stroppetur mit wellness-ophold
du er wimbledon og damehåndbold
fuldt lovlig og strengt forbudt
du er masser af tid og allersidste minut
min motorolie mit vievand,
du er min kvinde - i enhver forstand
du er min pyroman
min brandstation
SLAGSLUNDE
jeg har lige sat en hængekøje op i min have
det var måske ik så smart
for jeg har faktisk en del jeg skal lave
jeg fik bare et klarsyn da jeg så afstanden mellem de to træer
så jeg hamred ned til Jysk og købte én
jeg ku bare ik la vær
og nu ligger jeg her og ka ik la vær’
med at tænke på at jeg faktisk
slet ik burde ligge her mer
men det er sådan det er
så tar jeg cyklen ud ad klokkekildevej
og op ad buresøbakken
som jeg syns er lige lovlig sej
så jeg er stolt og glad
når jeg kommer helt til tops
ja det er godt at mærke
man stadig har lidt cykelchops
så kan jeg rulle rulle hele vejen
ned til buresø
og hoppe i vandet og blive født på ny
det er sådan det er
her i slagslunde
slagslunde her kan man bunde
i livet og også en formiddagspils hvis man vil
i en have hvor man kan sidde og lave
slet ingenting hvis man vil
det gør vi tit her i slagslunde
og hjem fra søen er der også en bakke
men jeg stopper op hos lisbeth
mest bare for at snakke
der er godt med ribs i år
men lidt tyndt med ærter
hønsene lægger ik så mange æg
men ræven har også været der
det er sådan det er
og i et vindue sidder karl
og maler en vindueskarm
jeg har kendt ham siden han var fem
han ku godt nok lave larm
han gik henne på skolen
sammen med de andre børn
hver gang kommunen prøver at lukke den
må vi alle tage en tørn
det er sådan det er
her i slagslunde
slagslunde her kan man. . . .
og lidt længere henne så møder jeg Ida
hun har lige mistet to tænder fortæller hun
altså mælketænder og med vidtåbne øjne
nærmest råber hun at hendes bror
han har lige lært at gå på hænder
og hun har fået en lille rød æske af sin farmor
og der har hun lagt de to tænder
og de ligger inde ved siden af den brune
bamse som passer på dem
og jeg må rigtig gerne komme ind og se dem men ikke få dem
mens hendes bror går på hænder
på hænder i slagslunde
​
en sms fra Niels der spør om det ik er kaffetid
det passer mig perfekt jeg har lige
bestemt at jeg ik’ ska lave en skid
jeg triller cyklen ind på hans gårdsplads
på hesselvej
hvor han står og roder
med noget defekt landbrugsgrej
han hælder kaffe op og sir det er svært at lyve
men jeg er næsten helt tilfreds med høsten
her i tyve tyve
det er sådan det er - en sjælden gang er
og min kære ven hugo
han ligger oppe på kirkegården
under sin bas af granit
og jeg går tit derop og siger hej
han var et fyrtårn af nærvær
han gik helt sin egen vej
vi spillede landet tyndt i næsten tyve år
dét man kan lære af sådan en mand
det er noget der forslår
hans hus er lige blevet solgt
men det er stadig hugos’ hus
ja det er stadig hugos’ hus
det sådan det er det er sådan det er
her i slagslunde
slagslunde her kan man bunde. . . .
DIT BEAT
jeg glemte ordene hver gang jeg sang
og jeg sang ikke med min egen klang
lige meget hvilket groove der blev lagt
var jeg altid pænt ude af takt
kørte uden mål på landevejen
kilometervis i sol og regn
forført af drømme om hvad jeg ku bli
Glemte jeg det der bankede indeni
dit beat – er det du siger
dit beat – er det du gør
dit beat – er indeni dig
dit beat – er det du tør
​
jeg spilled spil for at se ud
selv havde ikke noget egentligt bud
havde alt for travlt til omgængelighed
den stille dræber forfængelighed
​
dit beat – er det du siger
alt det der lokker lar jeg gå forbi
nu går jeg kun med det jeg ka li
det der' i hjertet det er ikke til salg
min egen lykke mit eget valg
dit beat – er det du siger
dit beat – er det du gør
dit beat – er indeni dig
​
dit beat – er det du siger
dit beat – er det du gør
dit beat – er indeni dig
dit beat – er det du tør
PARADIS TIL LÅNS
når sommerfuglen soler sine vinger
når regnen skyller støvet af blik
når fuglesang lyder som den klareste musik
så ved jeg hvad vi har
når jeg hører din hviskende stemme
der siger mit navn med et smil
når jeg hviler mit hoved roligt på dit bryst
så ved jeg hvad vi har
vi har et paradis til låns
lige om lidt skal det videre
lige om lidt skal vi videre
lige om lidt skal det videre
til dem vi elsker
vi har et paradis til låns
dér går 0'e B hånd i hånd
øjne så åbne som et hav
alt hvad de finder er guld og rav
la os gi dem sommerfuglevinger
vand så klart som krystal
la os gi dem et sted hvor det levende kan gro
så ved vi hvem vi er
så ved de hvem vi er
så ved de at vi har
vi har et paradis til låns
lige om lidt skal det videre . . . .
KOM LAD OS VÆKSTE
har købt en ny espressomaskine
dén hvor mælkeknappen den er blå
var lige ved at græde af lykke da jeg så
at den ka lave firs kopper på en time
har lige købt en swimmingpool fra vietnam
den kosted 1885 plus moms
de tar 8000 for den nede i Silvan
så mig og lillemor måtte lige há
en glædessvingoms
kom lad os vækste læg ik bånd på din trang
kom lad os vækste hold hjulene igang
lad dankortet gløde lad os glæde os selv
for regningen betaler vi for hel....digt ik' selv
til maj skal vi på tredags-tur til sydney
med et enkelt shopping-stop i katmandu
der har de noen pisse fede lækre uldsko
og de er lavet af økologisk gnu.
på vejen hjem der stopper vi i delhi
ja delhi er dæleme dejligt sidst på dagen
så renser vi vores tarme i et
wellness-reservat
man føler sig så god og ren
når man ligger dér i spa'en.
kom lad os vækste . . . .
på torsdag skal vi ned i giga-centret
sneslynger er sat kraftigt ned i pris
de ka slynge otte tons på ti minutter
og sorterer småbørn og hunde fra
helt automatisk – naturligvis.
kom lad os vækste . . . .
​​
FESTEN ER FORBI
det var vel nok en dejlig sang
dén må vi há endnu engang
det var vel nok
kroen er lukket mutter rydder af
kold våd november luft
blander sig med lugten af steg
orkestret “de sange du kender”
er ved at takke af
fire gange tre kvarter
omkvæd og sved
der´ blevet grinet der' blevet røget
rødvin ned ad tøjet
der' blevet råbt og der' blevet skreget
spist og drukket alt for meget
det var vel nok en dejlig sang
den må vi ha endnu en gang
det var vel nok – festen er forbi.
moster hanne viser låret
onkel knud er gået ud
han var sikkert blevet såret
hvis han altså ik' var gået ud
70 oppustede gæster
det er nu engang sån' vi fester
det er nu engang sån' vi fester
på tullebølle kro
kroen har været kro siden 1867
nu er der én der er stukket af med kassen
en bankmand der hed madsen
​
det var vel nok . . .
men dan og mark vil ha den endnu engang.
men de ligger helt væk i en dynge
og resten er forlængst holdt op med at synge
det er sidste nat på kroen
gæster vralter hjem
klokken er slået 12
og den lukker ikke op igen.
(solo)
sergant pc jensen ruller også hjem
i sin hånddrevne model godt militært materiel
han var nede og kæmpe for de danske værdier
dem er vi senere gået lidt bort fra
er der nogen der siger
det var vel nok . . .
kromutter og mohammed står og vasker op
han var den eneste hun ku få
da krofatters hjerte sagde stop
800 om ugen
og så det er os’ forbudt – for ham
men han ser ingen grund til at pive
er bare glad for at være i live
vi har sejlet op ad åen
blind tillid til egen formåen
og nu sejler det hele
og der er ingen der har lyst til at dele
det var vel nok . . .
EN LIDT VARMERE SOMMER
solen stiger og fugle flyver
og havet ligger blankt
og jeg får næsten ondt i hovedet
hvis jeg tænker særlig langt
sidder på en solvarm sten
en svale får et nik
tænker hvad mon der’ inde bag
dit tavse fjerne blik
vi tager hvad der kommer
en lidt varmere sommer
så får vi flere blommer – dét fint.
havet stiger solen brænder
og varmen holder ved
og der skal ik’ så lidt til
at få min mund på gled
min krop er fyldt med mad og vin
og gløden fra igår
min næse fuld af duften
af dine sommerbrune lår
bare alt var igår
men vi tager hvad der kommer
en lidt varmere sommer
så får vi flere blommer ja dét fint.
det er ik’ os der bestemmer
dét er dét vi fornemmer
så det’ meget nemmere
vi glemmer alt om dét
alt vi gør og syns og sier
blir som et ekko af os selv
mere selfiestang end fællessang
vi får brug for vores held
vi råber lidt og vi like’er lidt
og håber det er nok
til at ændre verden
så den ikke går amok
men efter lidt glammen
sier vi ok og amen
og så er vi sammen – om dét
det er ik’ os der bestemmer
dét er dét vi fornemmer
så det’ meget nemmere
vi glemmeralt om dét
ja vi tager hvad der kommer
en lidt varmere sommer
så får vi flere blommer – ja dét så fint.
​
INTET BLIR SOM FØR
tiden løber fra os det ved vi godt
vi er bare med på en kigger
mens uret står dér og tikker og tikker
men urene tikker ikke mer
det er der ikke tid til
og de går heller ikke rundt
registrerer bare helt tavst
hvert et brugt millisekund
intet blir som før det ved vi godt
om vi piver eller synger
sidder stille eller gynger
det der er gjort og dét der’ sagt
det der er gjort i kærlighed
eller i hadefuld foragt
det bærer vi i os det skal vi svare for
ligesom med dét der kommer
der kommer ingen ommer
intet blir som før det ved vi godt
om vi piver eller synger
sidder stille eller gynger
hen til kommoden og tilbage igen
slå hovedet ind i væggen
det smager altid lidt af hjemme
​
det er bare noget vi leger
noget vi tror vi godt ka li
ihvertfald noget vi plejer
som vi plejer at sige
intet blir som før det ved vi godt
om vi piver eller synger
sidder stille eller gynger
hen til kommoden og tilbage igen
hvis du syns det er forbandet
så gør noget andet
tiden løber fra os det ved vi godt
vi er bare med på en kigger
mens uret står dér og tikker
og tikker og tikker tikker tikker tik...
​
FOR VIST VIL DE KOMME
med byer der ligger ved hav og ved bugt
med blæst mod de græsklædte skrænter
hvor solstråler spiller en fuga i lys
på brændingens hvide tangenter
mit land er hvor vintrene tøver før sommer
i regnklare forår når viberne kommer
for vist vil de komme ja vist vil de komme
vil viberne komme igen
et land der forbindes på kryds og på tværs
af veje og broer og skinner
der løber langs skove og vandløb og eng
hvor arter dør ud og forsvinder
og stier langs marker hvor nogen kan huske
en maj måneds læhegn af blomstrende buske
for vist skal de blomstre
ja vist skal de blomstre
skal hegnene blomstre i maj
og dufte og hviske om længsler og savn
så hjertet blir kærlighedsdrejet
og åbent for det der er ukendt og nyt
og det der er mer end vort eget
som hylden der breder de svalende hænder
og rækker os sange med stjerneantenner
for vist skal de leve ja vist skal de leve
skal sangene leve i os
og synge om byer med huse og træer
og parker med plæner og bede
hvor børn spiller bold og de elskende går
og samler det lys de skal sprede
ja synge så hjerterne næsten må briste
om det vi er tankeløst nær ved at miste
for vist skal de drømmes
ja vist skal de drømmes
skal drømmene drømmes af os
en drøm om et folk der med udsyn og ånd
bevarer en ligevægtssfære
hvor livet kan forme sig værdigt og frit
og mere ikke blot kræver mere
en fremtid der skabes i tæt symbiose
med lærker og viber i engdrag og mose
for vist vil de komme, ja vist vil de komme
vil viberne komme igen
​
Tekst:Lisbeth Smedegaard Andersen
Musik:Jens Lysdal
OM IK SÅ LÆNGE
om ik så længe er det slut
så har vi brugt vores sidste minut
så ka vi mærke vi skal hjem
og sove i den store seng
tak for hver en dybfølt mening
der blev en rodfæstet forgrening
tak for mad og smuk musik
tak for alt som faktisk gik
tak fordi at jeg fik lov
at nyde mark og eng og skov
se min datter blive stor
vær’ sig selv på denne jord
de sidste tohundred minutter
vil jeg gå rundt i mine sutter
give roserne lidt vand
tøm’ den sidste affaldsspand
vil kysse alle dem jeg kender
deres hund og deres venner
sige “hej vi ses igen”
glæd’ mig til jeg skal derhen
så lad os nyde hvert sekund
ikke gøre mere ondt
lad den sidste ordsalut
vær’ mere kærlighed end krudt
om ik så længe er det slut
så har vi brugt vores sidste minut
så ka vi mærke vi skal hjem
og sove i den store seng