OM ALBUMMET
MUSIK & LIV
Bortset fra de tidligste musikerår, tror jeg at jeg altid har forsøgt at blive både kunstner og "livskunstner". Ingen af delene skal forstås som noget ophøjet, men bare som en lyst til, at møde livet med samme nysgerrighed, dedikation og tillid til improvisation og intuitive evner, som når jeg spiller musik. Jeg har til min store glæde opdaget, at begge de to sider af mit liv, har det med gensidigt at inspirere og overlappe hinanden på uforudsigelige måder - og at jeg snart ikke kan skelne dem fra hinanden.
Jeg har meget mere lyst til at møde mit publikum som en person, der tilfældigvis har et talent for at udtrykke sig gennem musik, og som glæder sig sammen med de lyttende over, at vi har fået denne fælles fine mulighed - end som en "artistfigur" eller "en karriere", som skifter tøj og attitude når "showet" er slut. Jeg har heller aldrig følt mig særlig tiltrukket af kunstnere der bevidst skabte distance til deres publikum.
Det er oplagt og logisk at bruge sig selv som udgangspunkt og afsæt (man har jo aldrig - så vidt vides - været andre), men hvis dét man skriver ikke er tænkt som noget bredere, og som med lidt held ville kunne interessere og inspirere andre, så gir det ikke så meget mening set herfra.
Jeg har helt overgivet mig til tankesættet om, at kloden og dens tilstand, er en 1:1 afspejling af vores attitude som menneskehed. Et fuldstændig retvisende og logisk billede af vores bevidsthedstilstand og -niveau.
Vi rummer alle helvedet og paradiset, det guddommeligt kreative og det formålsløst destruktive, det tilgivende og det hævnende, det altfavnende inkluderende og det ekskluderende og dræbende.
Intet vil grundlæggende ændre sig før vi bevidsthedsmæssigt kommer forbi vores grundangst og manglende forståelse for vores fælles samhørighed og afhængighed af alt levende.
Klimakrisen er den foreløbigt sidste i en uendelig lang række af menneskehedens "læreprocesser", mange af dem dødelige. Og præcis ligesom med en personlig udvikling, prikkes vi - hver gang vi ignorerer et hint og gentager en uhensigtsmæssighed - hårdere og hårdere på skulderen. Til sidst er den så medtaget, at den må amputeres. Men hvis vi heller ikke dér forstår hvad dét betyder, vil vi skulle fortsætte at kæmpe de udmarvende destruktive kampe mod os selv - nu med en manglende arm.
"Et menneske oplever sig selv, sine tanker og følelser som noget, der er adskilt fra resten, en slags optisk bevidsthedsvillighed. Denne vrangforestilling er en slags fængsel for os, der begrænser os til vores personlige ønsker og til hengivenhed for nogle få mennesker, der står os nærmest. Vores opgave må være at frigøre os fra dette fængsel ved at udvide vores cirkel af medfølelse til at omfavne alle levende væsner og hele naturen i dens skønhed".
Albert E
DEN MUSIKALSKE PROCESS
Når jeg er igang med en sang jeg synes har noget der er værd at arbejde videre med, så skal jeg derfra:
- også blive sikker på præcist hvad det er jeg vil sige
- finde ud af hvilken slags musik der vil være bedst til det jeg vil sige
- finde ud af hvordan dén musik skal lyde
- finde de musikere der bedst ville kunne hjælpe mig med dét
- finde nogle dage sammen i øveren med de musikere og finde ud af hvordan sangene bedst arrangeres og spilles
- finde et godt, betaleligt, nogenlunde lokalt studie med tilhørende gode teknikere, der vil være gode til dén process
- hjem og editere numrene og "farvelægge" dem med andre instrumenter, og få en idé om i hvilken retning de måske skulle mixes (klart den største del af processen for mig).
- finde et godt, betaleligt, nogenlunde lokalt studie. med en tilhørende god tekniker der ville være god til mixprocessen
- finde et godt studie til at mastre (equalisere, compresse, limitere m.m.) med en god tekniker til dén process
SANGSKRIVNING
"I usually rewrite songs for a long time, sometimes for years. I keep trying to uncover what it is that I'm trying to say.
I know that if I stop too soon, I end up with slogans"
Leonard Cohen
Jeg ved der er nogen sangskrivere der skriver hver dag. De står op (på et tidspunkt), kører noget kaffe ned og går så igang fra hvor de slap igår, eller starter på nyt. Og så bliver de ved så længe der er benzin på tanken eller til de når et bestemt klokkeslet.
Jeg kender godt nok ikke nogen personligt der arbejder sådan - men jeg har hørt og læst om dem.
Min egen tilgang er en kombination af mange faktorer.
Tid, lyst, inspiration, sted, deadlines - og levet liv.
De to sidste er faktisk de vigtigste
Jeg kan være mange år om at skrive en sang færdig, men de få gange jeg har haft en deadline, har jeg aldrig misset den (makes you think...).
Men først og fremmest skal jeg have (gennemlevet noget liv, haft nogle oplevelser. Og som regel også tid til mentalt at få det tygget så meget igennem, at der ud af dét kan komme noget som er personligt funderet, men som også er så generelt, at det vil kunne interessere andre.
KLIMAET
Du har I mange år involveret dig meget I klima-/miljøsagen.
Er du klimaaktivist eller er du sanger/musiker ?
Jeg er lige så meget sanger/musiker som jeg altid har været, og det er stadig omdrejningspunktet I hvad jeg er og gør.
Men vi lever i en meget usædvanlig tid, hvor menneskeheden for første gang er blivet stillet overfor et globalt valg om, enten at ændre adfærd, eller ødelægge sine egne livsbetingelser.
Og da alle sange handler om dem vi er, vores udfordringer og hvordan vi reagerer på de udfordringer, kan min måde at være sanger/musiker på, selvfølgelig ikke være upåvirket af verdenshistoriens største udfordring.
Det er ikke sådan at jeg sætter mig ned og siger, at nu skal jeg skrive en sang om klima. Det er nærmere sådan, at klima-situationen ER en del af min virkelighed, og når jeg så skriver sange, så sniger dét blik på verden sig ind i sangen og blir en del af den. I de fleste af sangene er det ret subtilt. Min håb er i hvert fald, at kunne nævne emnet uden at kede folk ihjel, og at musikken kan få dem til at reflektere over emnet fra deres eget ståsted og virkelighed. Erkendelser skal jo være ens egne - ellers er det ikke erkendelser.