5328ED3lidtbrun_lav_strtchd.jpg

OM SANGENE

Ingenting kommer af sig selv

2 +2 = 4 – i hvert fald i menneskenes mest logiske verden.

I mange andre sammenhænge er det jo slet ikke sådan.

I de fleste tilfælde er vi helt ude af stand til bare tilnærmelsesvist at definere hvad ”2” overhovedet er.

Alligevel er der sammenhænge og dynamikker der ser ud til at være universelle og overraskende konsekvente på den lange bane. Sammenhænge som mennesker og kulturer har beskrevet allerede for mange tusind år siden.

Du er min hoppeborg

Den evige sang om hvor forskellige mænd og kvinder er, bliver ved med at undre og inspirere.

Selv vores mangel på logik er forskellig – men måske logisk - og sikkert dén dynamo der holder hele balladen kørende, og dén der får det hele til at brase sammen.
Vi må nyde forestillingen så længe den spiller.

Slagslunde

En sang om den landsby jeg har boet i i nu 25 år.

Da jeg for nogle år siden jævnligt var i Austin, Tx for at skrive sange, turnere og indspille ”Easy Heart”, faldt jeg over en artikel om hvordan nogle af USA's bedste sangskrivere arbejdede.

Én sagde, at hans daglige arbejdsrutine var først at gå ned på den lokale cafe, sætte sig ved siden af nogen der talte sammen, og så bare notere de bedste linjer ned som kom ud af munden på dem.

Som regel var det helt hverdagsagtige samtaler, og de brugte bare ord de nu med deres baggrund havde for vane at bruge – og ofte kom der kreative, og sjove vendinger man kunne bruge i en sang. Både historierne og ordene blev på dén måde 100% autentiske og ”roadtestede” (og man slap for selv at skulle ”finde på en historie”)

Bagefter gik han en tur ud i lokalområdet og så hvad der skete af i dagligdagen og kombinerede de to ting.

 

Den arbejdsmetode tiltalte min medfødte dovenskab i en sådan grad, at jeg straks gik en tur rundt i ”Slagslunde”

Voldsfilm

Hvis der en dag kom nogle folk fra en anden planet og så, at folk i milliontal betalte penge for at sætte sig i nogle bløde sæder for at se nogle jordboere udøve udpenslet vold og dræbe andre jordboere, mens man som tilskuer spiste popcorn og drak sukkervand – så er der en pæn sandsynlighed for, at de ville  synes at vi var sindsyge.

En lidt varmere sommer

Selvom historien er spækket med enkeltindivider der har igangsat store forandringer i verden – selvom forandring faktisk ALTID starter med at enkeltindivider tager en beslutning som han/hun handler på, og som så spredes videre – så tror vi stadig ikke at vi som individer kan gøre en forskel i større sager.

Det er også det nemmeste.

Kom lad os vækste

Det er imponerende at man i 2021 stadig kan høre ledere udtale, at det eneste der kan få os ud af krisen (en hvilken som helst krise), er en kraftig vækst i økonomien -  og så høre dem opfordre

alle til at gå ud at ”svinge Dankortet” og købe...bare ét eller andet.
 

”Båden synker ! Alle mand til pumperne ! – eneste løsning er at pumpe mere vand indenbords.
Men hurtigt, ellers går det galt” !

Det er en farverig og underholdende tid vi lever i.

Sangen er en satirisk kommentar til Homo Stupidens.

Vores sommerhus på Als

Mine bedsteforældre havde et sommerhus på Als. Nærmere bestemt Kettingskov, for enden af Nørre Kettingskov (som er en vej) helt nede ved vandet.


Min farfar købte i 30-erne en kombineret spise- og sovevogn af DSB. Den fik han transporteret ned helt tæt på vandet, og den blev i mange år brugt som familiens sommerhus.

”Sommerhuset” er for mange et begreb, der fremkalder farverige og følelsesmæssige  associationer fra barndommen.
Det var dér man mødtes med familien når det var varmt i vejret og alle havde fri. Det var dér man havde glædet sig så meget til at komme, at det fysisk kildede i maven når man på vej derhen kunne genkende ting, og se at man nu var tæt på købmanden, mejeriet, benzinstationen, skiltet oppe ved hovedvejen, huset nede ved svinget hvor man legede sidste gang. Det var dér man fik mere is end man plejede. Hvor man kom senere i seng. Hvor man fik nye sommer-legekammerater Hvor man fandt nye spændende ting i skoven eller på stranden. Hvor der lugtede på en bestemt måde, og hvor man for første gang syntes, at en pige også kunne være andet end én der bare var svær at lege ordentligt med.

Festen er forbi

For et par år siden var jeg på et selvvalgt ”skriveretreat” i Humble på Langeland. Udover at skrive, kørte jeg også nogle ture på øen (der er en del af mit større ”barndomshood” - er vokset på på Thurø), hvor jeg bl.a. så Lindelse Kro hvor jeg spillede til krobal som 14-årig, og Tullebølle Kro som – ligesom Lindelse - også lige var blevet lukket.
Sangen handler om ”den sidste nat på kroen” - med paraleller til nogle større billeder.

Dit beat

Et sang på engelsk jeg skrev i 1986 ("Do things in a rhythm") og dermed uden sammenligning den ældste sang på albummet  - og den ældste sang jeg nogensinde "har taget op igen").

Den består dybest set bare af et grund-groove, der fungerer bare man spiller rollerne nogenlunde som de er. Melodien er en simpel roots/blues-ting.

Det kan være svært at oversætte sine egne sange, så jeg har fået god og kvalificeret hjælp af Marcus Winther-John

Titlen henviser til, at man skal turde tro på dét man finder inde i sig selv når ens hjerne holder helt kæft

For vist vil de komme

Højskolesangbogens første miljøsang med meget fin tekst af Lisbeth Smedegaard Andersen og musik af undertegnede.

Jeg håber den kan blive et samlingspunkt for alle der har erkendt at vi ER en del af den naturlige verden og at både vores fysiske og mentale liv til alle tider, vil være dybt afhængige af dens sundhed og balance.

Sidder ved havet

Havet – ”den store udjævner”.
Jeg synes mange ting falder på plads når man sidder ved større vande. Ens ubetydelighed som organisme, bliver så tindrende tydelig, og alle tanker der har afsæt i ego og forfængelighed (til daglig jo langt hovedparten), falder i havet og synker til bunds, uden at efterlade så meget som en krusning.

Om ik så længe

Uanset om man er 17 eller 82 år gammel, så er vi væk om et universelt splitsekund.

Lad os nyde hvert sekund efter bedste evne og til fælles bedste.
Dybest set har vi i det gigantiske univers, kun hinanden. Og vores vigtigste opgave er, at gøre opholdet så rart og inspirerende for hinanden som muligt.
Uanset hvor sindssyg, skæv, uretfærdig og ulogisk verden er, så er vores liv en gave så stor, at jeg først tror vi fatter det, når vi skal til at sove i den store seng.